Anbefalet læsning:

“Human Knowledge and the Infinite Regress of Reasons”, Peter D. Klein, link.

Intro

Min første kritik af infinitisme viste sig at ramme totalt ved siden af. I hvert fald ved siden af Peter Klein’s infinitisme. Jeg har ledt efter en bog om emnet, men kan ingen finde. Heldigvis kunne jeg godt finde en artikel af en af tænkerne bag infinitisme (hvis der er flere end en).

I hans artikel gør han det klart, at han ikke mener at vi har et uendeligt antal bevidste troer i sindet og at dette bygger på en misforståelse af infinitisme. Han forsvarer også infinitisme mod tre andre indvendinger, som jeg ikke vil komme ind på her, da jeg ikke finder dem interessante. Han kritiserer også foundationalisme og koherentisme i sin artikel og jeg er enig i disse kritikker.

Min indvending mod infinitisme bygger på, at troer som man ikke har dannet sig endnu ikke kan bruges som begrundelse. For Klein kan en tro som endnu ikke har været i sindet godt være begrundelse for en tro som er i sindet. Lad os analysere troer. Jeg mener, at man kan inddele troer i mindst disse tre kategorier:

a. Bevidste troer

b. Opbevarede troer

c. Potentielle troer

Med bevidste troer, så mener jeg troer som man har i sindet lige nu; som man tænker på. Med opbevarede troer menes der troer som er i hukommelsen og som regel kan genkaldes til bevidstheden ved at huske. Potentielle troer er dem som Klein taler om, det er troer som man først vil danne sig, når man kommer til at lede efter en begrundelse for en eller anden tro.

Hvis potentielle troer kunne benyttes som begrundelse for en bevidst tro, så ville alle bevidste troer være begrundede. Lad mig demonstrere. Lad os forestille os, at jeg og Jens diskuterer. Hvis jeg har en tro eller doksastisk attitude, D, overfor en proposition, p, og min begrundelse for denne tro er p1 og p2. Jens spørger om hvad min begrundelse er for at tro på p1. Jeg opfinder et argument bestående af to præmisser, p3 og p4. Jens spørger så hvad min begrundelse er for p3 og p4, til at begrunde dem, så opfinde jeg et nyt argument, som hvis sandt, begrunder p3 og p4. Jens spørger så…

Mine argumenter kan være hvad som helst, så længe at de overholder Klein’s to principper:

PAC: For all x, if a person, S, has a justification for x, then for all y, if y is in the evidential ancestry of x for S, then x is not in the evidential ancestry of y for S.

PAA: For all x, if a person, S, has a justification for x, then there is some reason, r1, available to S for x; and there is some reason, r2, available to S for r1; etc.ⁱ

Det lyder kompliceret, men PAC går blot ud på, at cirkulær ræsonnering ikke er rationelt. PAA går blot ud på, at hvis man er begrundet i sin tro på noget, så er der altid en grund. Jeg er enig i begge Klein’s principper. Problemet er, at ifølge hans infinitisme, så kan jeg begrunde min tro på p i ovenstående diskussion med Jens med sådan et argument her:

1. Hvis ‘asldhas’ er definret af Emil, så er p1 og p2 begrundede.

2. ‘ asldhas’ er definret af Emil.

3. Ergo, p1 og p2 begrundede.

(1) er naturligvis blot en ad hoc begrundelse og Jens vil ikke acceptere den. Derfor finder jeg blot på et nyt argument:

4. Hvis oahda, så er p3 og p4 begrundede.

5. Oahda.

6. p3 og p4 er begrundede.

Jeg kunne blive ved ad infinitum med at finde på elendige argumenter, men det ville if. Klein’s infinitisme være en begrundelse for min attitude overfor p. Men vores intuition siger, at dette ikke er nogen god begrundelse for noget som helst og derfor er Klein’s infinitisme uenig med vores intuition.

iFra “Human Knowledge and the Infinite Regress of Reasons”, Peter D. Klein. Side 1-2.