En analyse af to udbredte memer.

Terminologi

Instant messengers er det udbredte term for kommunikationsredskaber som tillader at man får et næsten øjeblikkeligt svar. Vi ønsker at oprette en skelnen mellem tekst- og lyd varianter, henholdvis Instant Text Messengers, ITMs, og Instant Audio Messengers, IAMs.

Med det første mem menes der “hehe” og med det andet mem menes der “lol”.

Eksempler på ITMs er Windows Live Messenger aka. MSN, Google Talkⁱ, telefoner med sms-funktion m.fl.

Eksempler på IAMs er telefoner med tale funktion, Skype, IP-telefoni m.fl.

Brugergruppe

Med brugergruppe menes der hvem der er direkte påvirket af memet. Der er tale om to grupper fordi det er et parallelmem.ⁱⁱ

Brugergruppen til det første er følelsesmæssige personer. Mest typisk piger i alderen 12-20 år, i mindre grad drenge i samme aldre. Mest typisk hos personer som kan kvalificeres som poppede, i.e. som følger hovedstrømningerne i kulturen.

Brugergruppen til det andet er nørdede personer. Typisk drenge, som anvender computere hyppigt. Muligvis mere udbredt i nogle spilgenrer end andre, empirisk undersøgelse er nødvendig. E.g. det kan tænkes at det er mere udbredt i MMO-genren.

Memerne har samme funktion. De kan bruges til at 1) udtrykke at man har set beskeden, 2) udtrykke at man er “glad” i bred forstand og 3) udtrykke at man griner. Den 3. er funktionsækvilavent med “haha”. Det er den første funktion af memerne som er interessant og som vi analyserer videre. Den mest typiske anvendelse bruger funktion 1 og 2.

Hvorfor de spredes

For at forstå hvorfor at memerne spredes, så skal man kende til et andet mem, det mem som er at man bør svare øjeblikkeligt på ITMs. Det betyder i praksis, at hvis nogen skriver til dig på et ITM, så bør du svare med det samme. Men fordi at de færreste af mennesker, og især dem i målgruppen, tænker så hurtigt at de kan skabe eller formulere et anstændigt svar, så må de skrive noget andet indtil det. Det som kan skrives når man ikke med det samme kan finde på et svar, er de to memer som analyseres her.

Alternative memer

For at udtrykke at man har læst beskeden kan “k” bruges. Den har andre funktioner e.g. at mange opfatter den som negativ.

Til at udtrykke at man er “glad”, så kan “:)” anvendes. Den er består af færre tegn. Derfor skal man på de fleste nyere telefon modeller trykke færre gange. Nogle nyere telefoner har grafiske smilies. Disse er antiproduktive fordi at smilies funktion er at få en til at forestille sig vedkommende smile. Det er lettere med en ikke-grafisk smiley. Bruger man en ældre telefon kan det være besværligt at lave tegnene i grafiske smilies. I stedet kan man anvende “smiler”.

Relevante memer og perspektivering

En forklaring på hvorfor at “hehe” og “lol” i deres 1. og 2. betydninger har spredt sig så meget, skyldes et andet mem, som det tidligere blev nævnt. Oprindelsen til dette mem er muligvis, at eftersom at ITMs blev populære, så begyndte man at føre samtaler over dem. Med samtaler menes der specifikt en kommunikationsform som før foregik mellem to mennesker, som var tæt nok på hinanden til at bruge lyd som medie. Men da det blev muligt, at få et øjeblikkeligt svar ved tekstmedier (i modsætning til ikke-øjeblikkeligt svar tekstmedier, som brev og email i nogen grad), så overførte man samtalen til ITMs.

Effekterne af samtaler vha. ITMs er formentlig mange, men her er nogle af dem som er interessante. Pga. at man konstant skal være klar til at svare på en tekstbesked, så er man konstant nødt til at overvåge sit kommunikationsredskab, som er mobiltelefonen. Dette gør, at man ikke kan rette opmærksomheden uafbrudt andre steder. Et sådant sted er skolen, hvor der er store problemer med elever som bliver forstyrret af deres samtaler på SMS.

Konklusion

Memerne er blevet forklaret, deres egenskaber beskrevet og deres indflydelse på samfundet skitseret.

iSe min artikel om Gtalk og MSN her, link.

iiJeg udbytter dette term i en fremtidig artikel.