Kristendommen er en slave religion – Logos

Af Emil Kirkegaard

Jeg vil argumentere for, at kristendommen er en slavereligion pga. tre ting:

1. Moralske love
2. Anti-materielle goder
3. Autoritet

1.

Hvis man ønskede at skabe et samfund, hvor befolkningen overholder loven, så kunne man vælge at have en stor mængde ordensudøvere, der holder øje med befolkningen og straffer dem om nødvendigt. Deres blotte tilstedeværelse er også en faktor, da den skaber en iboende frygt for at blive opdaget og at det følgeligt ikke kan betale sig at forsøge med noget kriminelt. Denne taktik er dog krævende i resurser, da den kræver en stor mængde mennesker der kun har til formål at holde befolkningen inden for lovens rammer, disse mennesker kunne bruges til andre formål.

Hvis man skulle optimere noget, så ville man først kikke på udøverne. Er det muligt at skære i deres antal? En kløgtig person vil hurtigt se, at det er frygten der holder befolkningen på plads, ikke selve ordensmagten, thi den skaber blot frygten. Hvis man på en eller anden måde kunne skabe en ide om, at der altid bliver holdt øje med en, så kunne man skære kraftigt ned i antallet af nødvendige ordensudøvere – den altseende gud er født.

Den anden ting man ville kikke på er straffen. Straffen er nødvendig for frygten, for uden straffen er der intet at frygte. Samtidig ønsker vi ikke at bruge for mange resurser på at straffe folk, thi de kunne bruges til noget andet. Hvis man kunne give folk en ide om, at straffen var utrolig hård, så ville frygten intensiveres, thi man bliver jo altid set af den altseende gud – helvede er født.

Derfor er det mere bedre at få gud til at holde øje, i stedet for ordensmagten.

2.

I et samfund er der typisk en meget ulige magtfordeling, især i de ældre samfund, der ofte var enevældige eller lign. Dem der har magten, ville være interesseret i at beholde den, derfor måtte der noget til for at holde befolkningen yderlige på plads. Hvis man kunne give dem den ide, at de ikke har lyst til materielle goder, så ville det være meget nemmere selv at tage dem alle, udover dem der er strengt nødvendige for overlevelsen.

Effekten kunne skabes med den ide vi allerede skabte tidligere, nemlig gud. Hvis denne gud nu var imod materielle goder, og ville straffe befolkningen for at have dem, så ville det være meget nemmere. Jesus sagde:

v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.

Vi har allerede tidligere skabt ideen om den tvedelte verden, den rigtige verden og en verden hvor man bliver straffet eller belønnet alt efter hvor godt man har fulgt de love som magtindehaverne havde lavet. Det virkede også som en god ide, at love befolkningen en belønning for deres arbejde med at overholde lovene – og var himlen født.

Der var også en fornuftig grund til at forsødne befolkningen endnu mere, thi man havde jo taget alle deres materielle goder fra dem og lovet dem det gode i himlen. En lille finesse manglede dog stadig: Ideen om frelsen og dermed belønningen var nær, derfor er biblen fyldt med referencer om at frelsen er nær.

3.

Man havde også brug for at i større grad kunne kontrollere befolkningens bevægelser, hvis man nu fx skulle ud i en krig, så ville det være godt at kunne give en bedre begrundelse end “fordi jeg siger det”, ideen om en gud, en overmægtig person, kunne også benyttes til dette formål. Det krævede blot, at ikke alle kunne tale med denne gud, men kun nogle få som stod magtindehaveren nært – præsterne var født.

Med disse præster kunne man lade som om, at man modtog ordre fra gud, og give dem til befolkningen. Samtidig havde man allerede givet befolkningen den ide, at hvis de udførte guds ordre, så blev de belønnet, selv om de døde. Vi ser her en minimeret frygt for døden, som gør soldater i krige mindre bange, og dermed mere effektive. Som en ekstra gevinst, så passede den glimrende til de evolutionære instinkter som mennesket har, nemlig overlevelsesinstinktet – liv efter døden var født.

Til sidst, så var det også vigtigt at kunne bevare magten, dette kunne gøres ved at få gud til at beordre befolkningen, at oprør var stærkt imod guds ønsker. Paulus skriver i romerbrevet kap. 13:

v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.

Konklusionen er dermed meget tydelig – kristendommen ER en slavereligion.