Intro
Jeg har tidligere skrevet meget kort om et metodologisk problem jeg mener at have opdaget ved JTB+.1 Kort fortalt er teorier om viden, teorier om hvad ‘viden’ betyder. Hvad betyder det, at nogen ved noget? Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg kun taler om viden som i domsviden; viden om domme. Dette står i kontrast til viden om ikke-domme. Det er svært at give et ikke-kontroversielt bud på, hvad en sådan ikke-dom er, men som stadig kan vides, men e.g. kunne man forestille sig at man kan vide hvordan noget føles. Dette vil ikke blive videre diskuteret. Jeg vil fokusere på JTB+ gennem essayet, men jeg vil senere argumentere for at problemet også gør sig gældende i bl.a. reliabilism.
Justified True Belief + (?)
Oversat: Begrundet Sand Tro (lyder ikke nær så sejt som den engelske variant, derfor vil jeg benytte den engelske). Plus’et indikerer at der mangler noget i benævnelsen, dette manglende led skal forsøge at sikre teorier mod Gettier eksempler.2 Man kan forestå JTB+ som mindst tre nødvendige og til sammen tilstrækkelige betingelser, for at nogen ved noget. For at gøre det meget tydeligt kan det formuleres således:
S ved at p hviss:
1. S tror at p.
2. S er begrundet i at tro at p.
3. p er sand.3
4. Anti-Gettier betingelse (jeg vil ikke se på denne i dette essay)
I praksis vs. i forestillingen
Jeg vil først forsøge at lave et skel mellem i praksis og i forestillingen (ofte kaldt for ‘i teorien’, men jeg mener at denne formulering er problematisk flertydig). I praksis skal her forstås som når man forsøger at bruge den teori om viden man nu har, til at bedømme om en (virkelig) person ved noget.
Dette skal forstås i kontrast til at bedømme om en fiktiv person, som vi blot forestiller os, ved noget. Denne skelnen er årsagen til problemet. Lad os se på et forestillingseksempel.
I forestillingen
Lad os forestille os en person, Søren. Søren tror at Jorden er flad. Den begrundelse som Søren har for at Jorden er flad er, at den ser flad ud. Lad os også forestille os at vores forestillede verden er identisk med den rigtige verden, i alle andre hensigter bortset fra Søren.
Lad os se om betingelserne er blevet mødt. Er (1) blevet mødt? Ja, for det er sandt at Søren tror at Jorden er flad. Er (2) blevet mødt? Ja, for hvis man har en erfaring om at noget virker som noget, så er man begrundet i at tro at det er det, i hvert fald prima facie. Er (3) blevet mødt? Nej, for det er falsk at Jorden er flad. Da ikke alle betingelserne for viden er overholdt if. JTB
Et andet eksempel. Lad os forestille os en person, Peter. Peter tror, at Jorden er rund. Den begrundelse Peter har for at tro at Jorden er rund er, at Peter har været ude i rummet og set, at Jorden faktisk er rund. Lad os også forestille os at vores forestillede verden, er identisk med den rigtige verden i alle andre hensigter bortset fra Peter.
Lad os se på hvad JTB+ siger om Peter’s situation.
Er (1) blevet mødt? Ja, for det er sandt at Peter tror, at Jorden er rund. Er (2) blevet mødt? Ja, for det er sandt at Peter er begrundet i at tro, at Jorden er rund. Hans begrundelse er af samme slags som Søren’s. Er (3) blevet mødt? Ja, for det er sandt, at Jorden er rund (vi snakker ikke om præcis kuglerund, som i geometri, men blot hvad man normalt mener når man siger, at noget er rundt.).
Det skulle nu være klart hvordan at JTB+ anvendes i forestillingen. Lad os se på situationen i praksis.
I praksis
Min mor tror, at Jorden er rund. Hendes begrundelse for at tro at Jorden er rund, er at hun har set mange fotos og film af Jorden, taget ude fra rummet. Derudover har hun været ude på et skib og set hvordan at Jorden krummer i horisonten. Udover dette har hun også en basal viden om geografi.
Lad os nu forsøge at anvende JTB+ til at undersøge om min mor ved at Jorden er rund.
Er (1) blevet mødt? Ja, for det er sandt at min mor tror, at Jorden er rund. Er (2) blevet mødt? Ja, det må indrømmes at med de informationer som min mor har, så er hun begrundet i at tro, at Jorden er rund. Er (3) blevet mødt? Ja ville vi være tilbøjelige til at sige. Men hvordan ved vi egentligt at det er sandt, at min mor tror på det, og at hun er begrundet i at tro på det, og at det er sandt hvad hun tror? Jo, egentlig så har vi ikke selv direkte adgang til sandheden om noget som helst. Vi har, derimod, en begrundet tro på, at alle tre betingelser er blevet mødt. Lad os igen antage, at det er sandt, at vi er begrundede i vores tro på alt dette. Så er det sidste spørgsmål så, om det er sandt. Men så bliver vi nødt til at, igen, gå et niveau bagud for at se på de forskellige påstande for at evaluere om de er sande. Hver gang vi gør dette, støder vi på samme problem.
Essentielt er problemet, at for at undersøge om der findes en viden, så er vi nødt til at vide noget. Vi skal vide om de tre betingelser er blevet mødt. Vi antager dermed vores generelle konklusion; vi antager, at der er viden. Men det var dette vi forsøgte at bevise, så har vi argumenteret i en cirkel.
Hvorfor er problemet ikke i forestillingseksempelerne?
Meget simpelt. Fordi at et forestillingseksempel er defineret til at være sandt. Det kan man ikke med virkeligheden.
Et lignende problem for andre teorier
Hvis man synes bedre om koherensteorien om viden, så vil man støde på et meget lignende problem. For hvordan ved vi, at nogen tror at p?
Hvis man synes bedre om reliabilism, så løber man også ind i et analogt problem. For hvordan ved vi, at dommen er sand? Og hvordan ved vi, at attituden er dannet af et pålideligt instrument? Igen bliver man nødt til at have en viden for at kunne slutte sig til, at der er flere videner.
Perspektivering
Nogle ville måske indvænne at dette ikke er noget nyt problem, men blot en variant af det uendelige regress argument. Dette er måske sandt, alt efter hvor bredt man ønsker at definere det. Det er dog min erfaring at uendelige regress argmenter for skepticisme typisk koncentrerer sig om, at vores begrundelser skal blive ved i en uendelighed, og ikke at vi ikke kan slutte os til viden, uden at have en viden. Det er heller ikke så interessant om det er en variant af regresss problemet, for der ser ikke ud til at være nogen løsning i syne.
1Kirkegaard, E., “Et metodologisk problem med JTB”
2Cf. Gettier, http://www.ditext.com/gettier/gettier.html
3Af skrivemæssige årsager har jeg opstillet dem i en anden rækkefølge end man normalt gør.