Argument from Morality?
Af Emil Kirkegaard
Man hører nogle gange fra teister, at ateister ingenting har at basere en (objektiv/absolut) moral på, da de mangler en Gud. Jeg har fremstillet deres argument således:
P1. Der findes en objektiv/absolut moral.
P2. Objektiv moral kræver en moralsk lovgiver.
C3. Ergo der findes en moralsk lovgiver, kendt som Gud.
Men hvad menes der helt præcist med objektiv/absolut moral?
Grunden til at jeg skriver begge ord, er at teister har det med at benytte dem udskifteligt og uden en klar definition.
Lad os først skelne mellem personlige og upersonlige ting. En upersonlig ting, er en ting uden bevidsthed, fx en sten, en bil eller en grønsag. Omvendt set er en personlig ting noget der har bevidsthed, fx mennesker, og muligvis højerestående pattedyr.
En moral kan ikke stamme fra en upersonlig ting, da disse ikke kan tænke og dermed ingen holdninger eller meninger har. Dermed kan en moral kun komme fra en personlig ting, med holdninger og meninger.
At noget er objektivt betyder: “som ikke er præget af personlige meninger og følelser”1
Dermed er det klart, at en objektiv moral ikke kan eksistere, da det ville kræve en upersonlig personlighed, hvilket er en selvmodsigelse.
Derfor kan kun subjektiv moral eksistere.
1Politikens nudansk ordbog 19. udgave
Et andet argument kunne lyde:
P1. Moraler er tanker.
P2. Tanker kan kun eksistere i en bevidsthed.
C1. Ergo kan moraler kun eksistere i en bevidsthed. (P1, P2)
P3. Alle tanker i en bevidsthed er subjektive.
C2. Ergo er alle moraler subjektive, og ingen er objektive. (C1, P3).