Om sandhed


Af Emil Kirkegaard – Dedikeret til Mai, the one and only.

Abstrakt

Alle ved da, hvad ‘sand’ betyder… eller gør de?

Forleden diskuterede jeg med min kærestes veninde. Hun mente at hun var unik, og jeg påpegede at alle mennesker er unikke. Hun skrev så, at hvis alle er unikke, så er ingen unikke. Jeg svarede intuitivt ved at sige, at denne begrundelse kun gælder for relative begreber. Det forstod hun ikke, at krævede en forklaring. Jeg opdagede, at det var endnu en uopdaget (eller opfundet?) filosofisk tanke, som jeg ikke havde tænkt over.

Analytisk sandhed

En påstand som er sand i kraft af definitioner alene.

‘En karl er en ugift mand.’

For analytiske sandheder gælder det, at de er sande så længe, at definitionerne forbliver uændret. Bemærk at definitioner altid er antaget sande. Om det er en god ide at gøre således er et hensigtsmæssig spørgsmål. En analytisk påstand kan tilbagevises ved at vise, at der er sket en fejl i ræsonnementet til sandheden eller at sandheden medfører en selvmodsigelse. Fx kan påstanden “Gud skabte verden før tiden begyndte” tilbagevises ved at påpege, at den medfører en selvmodsigelse – ‘før’ implicerer tid, ergo tid og ikke-tid.

Syntetisk sandhed

En påstand som er sand i kraft af dens overensstemmelse med verden.

‘Alle mennesker er unikke’

For syntetiske sandheder gælder det, at så længe, at de er i syntese med verden, så er de sande. Det øjeblik verden ændres, ændres sandheden. Man kan således tilbagevise en syntetisk påstand ved at vise, at den er ude af syntese med verden. Fx kan påstanden “Alle biler er blå”, tilbagevises ved at vise, at der findes en ikke-blå bil.

Relativ sandhed

En påstand som er sand i kraft af dens relation til dens modsætning.

‘Nogle mennesker er onde’

For relative sandheder gælder det, at der skal være en kontrast til en anden entitet, før at en relativ sandhed er sand. Man kan således tilbagevise relative påstande ved at vise, at der ingen kontrast er.

Med andre ord, hvis alle entiteter tilhører det samme relative begreb, så er begrebet meningsløst.

Fx kan påstanden ‘alle mennesker er større’ tilbagevises ved at påpege, at der ikke er noget menneskerne er større end, og derfor er større meningsløst.

,