Jeg vil her præsentere et ganske innovativt argument inden for filosofien. Jeg har ikke selv set det diskuteret omhyggeligt før. Argumentet forkortes til ArtK (engelsk: Argument from random concept, AfRC). Tak til David Annenkov for ideen and for reviewing it.
Argument struktur
Argumentets struktur er meget simpel og ser således ud:
P1. Tilfældige koncepter har sandsynligvis ingen referent
P2. ‘Gud’ er et tilfældigt koncept
C. Ergo, ‘Gud’ har sandsynligvis ingen referent
Indledende forståelse
Argumentet benytter en dualistisk forståelse af verden. Dualistisk på den måde, at der findes to slags ting i verden; koncepter og objekter. Koncepter defineres til beskrivelser af mulige objekter, situationer, processor eller manglen på objekter. Eksempelvis er ‘ingenting’ er koncept som refererer til en mangen på objekter. Bemærk at koncepter skrives med apostroffer omkring sig (‘koncept’). En referent defineres til det objekt som et givet koncept refererer til.
Første præmis: Tilfældige koncepter har sandsynligvis ingen referent
Antal mulige koncepter
Det er blevet hævdet mange gange, at der findes et uendeligt antal mulige koncepter. Det er er næsten irrelevant for AftK om der findes et meget stort antal mulige koncepter eller om det er uendeligt. En måde som man kunne argumentere for at der findes et uendeligt antal mulige koncepter, er at vise at nye koncepter kan dannes ud fra ældre koncepter.
Det kræver lidt forståelse af hvordan et koncept formes i sindet. Ifølge empirismen, som jeg tror på, så stammer alle eller næsten alle ideer fra den observerbare verden. En ide opstår når sindet observere en genstand. I sindet dannes der en ide om denne genstand. Det er netop det, at der dannes en ide om genstanden, der gør at der er tale om en genstand, en enhed, from for nogle usammenhængende objekter. Når sindet har mere end en ide, kan sindet kombinere disse to ideer for at skabe et nyt koncept. For at bruge et eksempel fra Hume1, så kan man danne sig et koncept(ide) om en engel ved at kombinere vinge med menneske. Dermed får man et koncept, som ingen referent har, thi der findes ingen engle.
Dette nye koncept, ‘engel’ kan nu på ny kombineres med andre koncepter, og skabe et nyt koncept. Med alle de koncepter man normalt går rundt med i sindet, er det let at se hvor næsten uanede mulighederne er. Som en kritik kan det pointeres at ikke alle koncepter meningsfuldt kan kombineres, og derfor er det muligt at der er et maksimum altid mulige ideer, når alle ideer således er kombineret på kryds og tværs. Dette er dog intet problem for AftK der blot kræver et meget stort antal mulige koncepter.
En anden mulig argumentation, som konkludere at der er et uendeligt antal mulige koncepter, lyder således. Lad os forestille at en person p går en tur. Vi har nu et koncept af person p som går en tur. Ud fra dette koncept kan vi konstruere et nyt koncept; ‘person q forestiller sig, at person p går en tur’. Ud fra dette koncept kan vi lave et nyt koncept; ‘person r forestiller sig, at person q forestiller sig, at person p går en tur’. Dette kan fortsætte i det uendelige. En kritik af dette, er at disse koncepter ikke er praktisk anvendelige, men det er ikke noget problem for AftK, som vi skal se.
Tilfældige koncepter
En stærk indvending imod et argument som AftK, er at de termer der benyttes der i ikke er defineret præcist nok. Derfor vil jeg definere hvad jeg mener med ’tilfældige koncepter’. Et tilfældigt koncept er defineret til et koncept som ikke er dannet på baggrund af erfaring med det eller de objekter som det refererer til. Hume’s eksempel er således et tilfældigt koncept, da det ikke er dannet på basis af at nogen har observeret en engen, thi de findes ikke. Det er sammensat ud fra den menneskelige fantasi. På samme måde er ‘Gud’ dannet ud fra fantasi og ikke faktiske erfaring. Med ‘Gud’ her menes den Abrahamske gud, men argumentet virker ligeledes for alle andre guddomme. En (fejlagtig) indvending kunne her være, at man tror at fordi at nogle af de dele som et givet koncept består af er dannet ud fra observationer, så er det sammensatte koncept også dannet ud fra erfaring. Denne slutning kendes som fra del til helhed eller engelsk: fallacy of composition.
Sandsynlighed
Givet at der findes et enten uendeligt eller ekstremt stort antal mulige koncepter, så mangler vi næste led i præmissen; sandsynligheden for at dette koncept har en referent er (meget) lille. Universet er ikke uendeligt stort. Det er meget stort i rumfang, men det er for det meste fyldt med ens objekter, en bestandig del hydrogen, helium og, selvfølgelig, tomhed. Ud fra dette kan der ikke dannes mange koncepter som har en referent. Men i universet er der også meget avancerede objekter, såsom liv. Levende ting er utrolig komplekse kemiske molekyler. Her kan der konstrueres et meget stort antal koncepter med en referent. Men ligeledes skal man huske på, at ud fra disse koncepter der kan dannes, så kan man kombinere dem og få et endnu større antal koncepter uden referenter.
Jeg forsøger naturligvis at vise, at selvom universet er umådeligt stort i størrelse, så vil de fleste af de koncepter der findes, som ikke er taget direkte ud fra erfaring, ikke referere til noget objekt. Sandsynligheden for at gætte rigtigt er derfor utrolig lille.
Komplekse koncepter
Et anerkendt princip i filosofien er simpelhed, ofte brugt i forbindelse med det filosofiske og videnskabelige værktøj; Occam’s Ragekniv (engelsk, Occam’s Razor). Dette værktøj erklærer at hvis to teorier forklarer samme fænomen ligegodt og ellers er lige, så bør man vælge den simpleste teori (=forklaring). Dette er bygget på ideen om at mere komplekse ting er mere usandsynlige. ‘Gud’ er ofte et sådant komplekst koncept, derfor er det mere usandsynligt.
Andet præmis: ‘Gud’ er et tilfældigt koncept
Alle teister som mener, at ideen om ‘Gud’ rationel, altså dannet på baggrund af evidens, vil naturligvis benægte det andet præmis. For at forsvare det andet præmis skal man blot demonstrere at alle argumenter for ‘Gud”s eksistens ikke er holdbare. Det underliggende præmis er at enten er et koncept dannet ud fra erfaring og eller fornuft (matematik vil nogle hævde er dannet uden brug af erfaringer, jeg er uenig, men det er ikke relevant her, se denne diskussion2). Ved at vise at alle teistiske argumenter er fejlagtige, så har man kraftigt sandsynliggjort at ideen om ‘Gud’ ikke kommer fra fornuften eller erfaringen. Jeg har ikke i sinde at demonstrere hvorfor samtlige teistiske argumenter ikke er holdbare i denne artikel.
Konklusion
Jeg konkludere, at trods indvendinger, så er min version af AftK et ganske stærkt argument for at konceptet ‘Gud’ ingen referent har, i.e. at Gud ikke findes. Jeg håber at skabe fremtidig debat om dette argument.
1David Hume, A Treatise of Human Nature, 1739-40 http://www.class.uidaho.edu/mickelsen/ToC/hume%20treatise%20ToC.htm
2Emil Kirkegaard, Om ideer og empirisme, http://deleet.dk/?p=170