Givet evidentialisme i en generel form.

Kan subjektive holdninger begrundes?

Hvad er en subjektiv holdning?

Subjektiv defineres som sinds-uafhængigt. Men alle holdninger er i et sind og kan ikke være udenfor et sind. Med den forståelse, så er alle holdninger subjektive. Men det er ikke det man normalt mener med en subjektiv holdning.

Måske menes der en holdning om noget, hvis sandhed afhænger af et subjekt; hvis sandhed er subjektiv. Men hvordan kan sandheden af noget være subjektivt? Lad os se på en udtalelse som næsten alle ville være enige om er af subjektiv karakter:

S. Jeg kan godt lide spaghetti.

Alt efter hvem der mener det, så skifter ‘jeg’ betydning, og i den forstand er det subjektivt. I kontrast ville sætningen:

Q: Emil kan godt lide spaghetti.

Være af objektiv karakter, thi den er ikke relativ efter hvem der tænker på den; hvem der har holdningen. Vi vender tilbage til hovedspørgsmålet. Jeg tror, at vi har begået en fejl ved analysen af hvad en subjektiv holdning er, vi har overset en anden relevant betydning.

Vi kan se betydningen ved at stille et mere præcists spørgsmål. Er jeg begrundet i min tro på at kunne lide spaghetti? Jeg kan ikke prima facie komme på nogen blot principiel mulighed for at begrunde et sådant udsagn. Hvis det ikke er begrundet, så må det være ubegrundet. Dette medfører dog nogle dybdegående konsekvenser.

Som eksempel kan vi se på politik, mere specifikt liberalisme. Liberalismens kærneværdi er frihed. Men her støder man på problemet. Hvorfor? Der ser ikke ud til at være nogen ikke spørgsmålstiggende begrundelse.1 At kunne lide frihed er dermed ikke begrundet, dette medfører at alle tanker som bygger videre på at frihed er godt; frihed er ønskeligt har et ubegrundet præmis. Politik er blevet subjektivt.

1Begging the question oversat. Måske skulle jeg bruge latin betegnelsen i fremtiden for at mindske forvirring.