Tanker om religion, sindssyge og respekt


Af Emil Kirkegaard

Hvis man tror, at der hele tiden er nogen der følger efter en og holder øje med en, så er man paranoid og bør komme i behandling. Men hvis en million andre mennesker deler ens vrangforestilling, så er det ikke nok til at komme i behandling. Hvor går grænsen, er det nok med 100.000 mennesker? Hvad med 10.000? Der ser ud til at være en slags mængde tolerance.

Jeg taler naturligvis om religion og sindssyge. Meget radikale ateister har det med at sige, at religiøse er sindssyge og burde komme i behandling. De religiøse forsvarer sig med, at en sådan person lever med et snæversynet holdning til verden og at det ville sende ¾ af Jordens befolkning i behandling, hvilket er urealistisk.

Det er blevet bemærket, at religiøse ingen problemer har med at se det absurde i andre religioners verdenssyn, men totalt fejler at se det absurde i deres eget. Det er fejlagtigt at tro, at alle religiøse er tanketomme tumper, der ikke forstår sig på logik eller videnskab. I virkeligheden er langt de fleste religiøse næsten1 på niveau med ateisterne mht. kritisk tænkning, de ekskluderer bare et lille område kaldet religion.

I bund og grund er religion bygget på den ide, at det er en dyd at tro på noget som ikke er bevist, “faith is a virtue”, hedder det på engelsk, dansk kan ikke siges at have noget tilsvarende ordsprog. Det kan bemærkes, at det måske er en endnu større dyd, at tro på noget rigtigt absurd, som fx en treenig gud, som er en og tre på en gang.

“Militante” ateister bliver ofte beskyldt for at være intolerante, fordi at de aktivt bekæmper religion. Den bagved liggende holdning hos dem der laver beskyldningerne, er at religion skal vises en vis respekt, som andre overtroiske ting ikke skal – ingen brokker sig hvis man kritiserer folk der tror på den afskyelige snemand eller Lock Ness uhyret.

Nogle mener, at religion og videnskab er to adskilte dimensioner og at det ikke giver mening at bruge ‘logik’ på noget i den religiøse dimension. Som begrundelse, bliver der ofte citeret en eller anden subjektiv ting, såsom etik. Problemet er ikke deres begrundelse, for jeg mener at etik er subjektivt, men det betyder ikke, at religion generelt er subjektivt og derfor uangribeligt med fornuft. Men religion handler ikke kun, om de subjektive værdier, religion laver påstande om naturen, om den objektive verden, og alle påstande om den objektive verden er indenfor den ‘videnskabelige dimension’, altså i den objektive dimension.

For at vende tilbage til det første emne, hvornår skal folk indlægges? Jeg vil mene, at det skal ske, når de er til fare for sig selv eller andre, det er de fleste religiøse ikke og derfor skal de ikke indlægges, uanset om de måske lider af vrangforestillinger.

1Undersøgelser viser, at ateister generelt har en lidt større IQ. http://kspark.kaist.ac.kr/Jesus/Intelligence%20&%20religion.htm

,