JTB+
Et måske et overset spørgsmål er spørgsmålet om man kan have viden om noget der ikke er en dom. Antageligt skal JTB+ teorier kun forstås som teorier om hvad viden om domme er og ikke viden om eventuelle ikke-domme. Hvis det ikke er tilfældet, så kan man konstruere dette argument:
1. Hvis noget er viden, så er det sandt eller falsk.
2. Hvis noget er sandt eller falsk, så er det en dom.
3. ⊢ Hvis nogen er viden, så er det en dom.
(2) er ikke kontroversiel, tror jeg. Den er sand per definition; det er hvad dom betyder (alt der er sandt eller falsk, eller alt der kan have en sandhedsværdi). (1) ville formentlig blive beskyldt for at beg the question, men den følger af JTB+, for hvis JTB+ er sand, så er alt viden (sand, begrundet og troet). Hvis noget er sandt, så følger det, at det er sandt eller falsk.
Hvad består domme af?
Jeg startede en tråd på FRDB.org om “viden om ikke-domme” (non-propositional knowledge[det ser ikke til at man kan skrive det sådan på dansk. Jeg synes at ikke-doms viden lyder underligt.]).1
I tråden blev det argumenteret, at dyr ikke noget sprog har, men stadig formår at have viden om verden i den forstand, at de ikke går tilfældigt rundt og ikke går ind i fx et strømhegn.
Jeg har ikke tænkt mig at diskutere om dyr faktisk er bevidste eller ej, jeg mener, at det er tydeligt, at de har bevidsthed i et eller andet omfang.
Bagefter kan det ræsonneres sådan her:
1. Alle som har har mindst en dom i sindet, har sprog. (præmis)
2. Ingen dyr har sprog. (præmis)
3. ⊢ Ingen dyr har mindst en dom i sindet. (1, 2)
4. Mindst et dyr har viden. (præmis)
5. Hvis ingen dyr har mindst en dom i sindet, så har ingen dyr viden om mindst en dom. (præmis)
6. ⊢ Ingen dyr viden om mindst en dom. (3, 5)
7. Hvis (ingen dyr viden om mindst en dom og mindst et dyr har viden), så har mindst et dyr viden om mindst en ikke-dom.
8. ⊢ Mindst et dyr har viden om en ikke-dom. (4, 6, 7).
9. ⊢ Mindst en viden er om en ikke-dom. (8).
Da det ville være et mareridt, at skulle gengive dette argument i domslogik og prædikatslogik, så gør jeg det i en anden artikel i en nær fremtid.
Det spændende ved dette argument er især (1). Ideen er her at en dom består af ord og grammatiske regler. Men er det sandt? Måske består domme af mening og ikke ord. Sproget er kun med til at udtrykke meningen for andre. Herfra skulle man tro, at det derfor er muligt er ræsonnere uden at bruge sprog, men dette synes ikke muligt, så derfor er der grund til at tro, at domme implicerer sprog hos den tænkende.
Alternativt kan man skelne mellem to slags sprog: ekstern og internt sprog. Skelnen er baseret på hvordan sproget kan bruges. Eksternt sprog kan bruges til at kommunikere med andre end en selv og internt kan ikke. Uden et eksternt sprog ville man have et internt sprog, således at hjernen kan kommunikere med sig selv. Dette lyder mere eller mindre plausibelt. Ideen er herfra, at dyr mangler et eksternt sprog eller kun har et primitivt eksternt sprog, men at kun et internt sprog er nødvendigt for at kunne konstruere sig domme i sindet. Hvis alt dette er sandt, så er (1) forkert fordi, at den taler om eksternt sprog. Argumentet kan derfor ignoreres som uholdbart.
Andre eksempler på viden om ikke-domme
Der har været foreslået mange andre eksempler i tråden som eksempel. De fleste af disse omhandler viden om hvordan det er at være et eller andet. Fx hvordan det er at være Kaptajn Klo. Jeg har svært ved at se hvordan dette er viden.
Andre eksempler omhandler viden om hvordan man gør et eller andet. Dette kaldes normalt for know-how. Eksempelvis kan man vide hvordan man kører på cykel. Jeg undrede mig lidt over dette eksempel og tror at det er ufuldstændigt. Jeg gav følgende argument.
1. [En metode til at køre på cykel] kan være falsk.
2. Hvis [en metode til at køre på cykel] kan være falsk, så er det en dom.
3. ⊢ [En metode til at køre på cykel] er en dom.
Min position
Indtil videre søger jeg stadig efter eksempler på viden om ikke-domme. Jeg har ikke nogen holdning om det findes eller ej.