En perspektivering om at viden implicerer kausalkontakt

Princippet kan formuleres således:

P. Hvis man ved noget p, så har man haft en kausalkontakt med det som p refererer til.

Oprindeligt, blev det princip brugt som præmis i et argument mod viden om universeller, thi da universeller per definition er ikke-kausale så kan man umuligt have været i kausalkontakt med dem. Denne mangel på kausalkontakt implicerer per (P1), at man ikke har viden om universeller.[1] Dette giver ikke evidens for at universeller ikke findes, men for at det er falsk, at vi har nogen viden om dem.

Først bemærkes det, at (P1) er falsk, hvis det drejer sig om analytisk viden i.e. viden om analytiske domme. Det er fordi, at det er umuligt at være i kausalkontakt med en definition, da denne enten ikke findes eller er en abstrakt genstand, hvad det så end er. Også fordi at analytiske påstande ikke refererer til noget. (P1) bør derfor begrænses til syntetiske domme (antaget at skelnen er valid). Omformuleret kunne princippet se sådan ud:

P’. Hvis man ved noget p og p er syntetisk, så har man haft en kausalkontakt med det som p refererer til.

Det bemærkes, at hvis en agent selv er ikke-kausal, så har denne agent aldrig selv haft kausalkontakt til noget og ved derfor ikke noget om noget syntetisk.

Det bemærkes, at hvis en agent er adskilt kausalt fra noget og altid har været det, så ved personen ikke noget om dette rige, ikke engang dets eksistens, hvis det eksisterer. Agenten ved heller ikke noget om de ting der måtte eksistere i et sådant rige.

Hvis der eksisterer et multivers og universerne i dette er kausaladskilte, så følger det, at vi ikke har nogen viden om andre universer, heller ikke at de eksisterer. Dette implicerer derfor, at vi ikke kan vide at multiversteorier er sande.

Det bemærkes, at hvis tid er nødvendigt for kausalitet og en agent er essentielt ikke-temporal (tidsløs, atemporal), så har denne agent samme problem som vores tidligere ikke-kausale agent.

[1] Her er et meget lignende argument. http://plato.stanford.edu/entries/platonism/#5