Identifikationsproblemet er følgende tankeeksperiment:

Tag en person, Per, og lav en præcis kopi af ham. Er Per og Pers kopi den samme person? Eller er der tale om to forskellige men ens personer? Forestil dig at man blandede dem. Hvordan finder man ud af hvilken en der er den oprindelige Per?

Jeg kender ingen filosofi og ingen person som vil svare ja til det første spørgsmål. Der er tale om to forskellige personer, fordi at de ikke hænger sammen; de er individuelle spatiale konstruktioner.

Det sidste problem kan sammenlignes med en typisk gadespil. Foran dig ser du tre krus, under et af dem er der en bold. Du får lov til at se hvilket krus bolden starter i, derefter blandes de rundt, og dit job er nu at fortælle hvilket krus bolden er i. I praksis ville man holde øje med placeringen af bolden, man ville simpelthen holde fokus på det krus hvori bolden er. Hvis vi skal sammenligne det med vores tankeeksperiment, så vil det svare til, at vi skal holde øje med den oprindelige Pers placering. Lokalitet er nøglen til at løse problemet.

Men forestil dig nu at vi udfører det samme eksperiment, antag dualisme og at vi har med en kropsfraskilt Per at gøre. Hvordan skal vi nu adskille dem? Ovenstående løsning kræver, at Per er observerbar og for at noget er observerbar, så må det være spatiale – det må være et sted. Men visse ideer om sjæle er ikke spatiale, sjælden har ingen udstrækning og er ingen steder. Samtidig med det, så er sjælen heller ej observerbar, og derfor kan en dualist ikke løse problemet om identifikation på samme måde som en materialist kan. Dette er et problem for dualismen.