Dette essay har to teser: 1) at definitioner bedst forståes i systemer, og 2) at disse systemer principielt er  kommunikativt adskilte.

Problemet

Jeg vil starte med et problem. Hvis et ord O er defineret til at have en betydning B, så har O nødvendigvis betydningen B. Dette er fordi, at hvis O betød ikke-B, så er det en selvmodsigelse. Når negationen af en proposition er en selvmodsigelse, så er propositionen nødvendigvis sand. Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O betød noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B. Men så er vi havnet i en selvmodsigelse. O betyder altid B og alligevel ikke.

Det er dette problem jeg har i sinde at løse med min betydningsteori.

Teori

Definitioner forståes bedst i systemer fordi så undgår vi problemer som det ovenover. Med at definitioner bedst forståes i systemer mener jeg, at ethvert sæt af definitioner er et definitionssystem. Med det samme at man ændrer definitionen af et ord, så er der tale om et andet system. Hvis man benytter to forskellige betydninger af et ord i en sætning eller en kontekst, så har man lavet en equivocation fejl. Jeg er klar over, at equivocation normalt bruges om argument hvori, at argumentet kun er gyldigt fordi at man ikke ved, at et ord betyder noget andet i det ene præcis end det andet, men det virker ikke så slemt at strække den for også at dække denne fejl.

I princippet har alle mennesker deres eget definitionssystem som ændrer sig gennem hele livet. Disse systemer deler de formentlig ikke med et andet menneske, da de ikke bruger samme definition af alle de ord som de kender, som et andet menneske.

Når man forsøger at kommunikere på tværs af systemerne, anvendes der forskellige definitioner af ordene. Dette er mest tydeligt når der er tale om to forskellige sprog, hvor definitionerne af et eller flere ord er radikalt forskellige. Jo mere forskellige at betydningerne er jo sværere er det at kommunikere. Det er i derfor sandsynligvis umuligt at kommunikere fejlfrit da det kræver, at to personer har præcis det samme definitionssystem.

Dette er man klar over og derfor anvender man to redskaber for at sikre at kommunikation fungerer: 1) man definerer ordene som de skal bruges i en bestemt kontekst i den kontekst, såkaldte stipulative definitioner, og 2) man bruger ordbøger for at ensliggøre vores definitionsystemer så meget som muligt, såkaldte leksikalske definitioner.

Relativ sandhed, på en måde

Sandhed er relativt til hvad ordene betyder. Dette ses tydeligt, hvis ‘rund’ havde den betydning vi mener at ‘firkantet’ har, så ville det være falsk at “Jorden er rund”. Da analytiske sandheder er et subsæt af alle sandheder, så afhænger også disse af definitionssystemet. I nogle systemer er det sandt, at en sætning er analytisk sand og i andre systemer er det falsk, at det er en analytisk sandhed. Endvidere er sætningen betydningsløs og derfor hverken sand eller falsk i mindst et system: det system hvor der ingen definitioner er (et tomt sæt af definitioner).

Løsning af problemet

Med ovenstående teori er nu vi klar til at forstå hvorfor at problemet foroven ikke er noget problem:

Men der er en mulig verden, endda en anden tid i denne verden hvor O betød noget andet og det er muligt at O havde betydningen ikke-B.

Denne sætning anvender ikke samme definitionssystem som resten af passagen og der er derfor begået en equivocation fejl.

Hvorfor bør man acceptere denne teori?

Nogle teorier giver ikke så meget mening at kalde sande eller falsk, da de nærmere er måder som man kan se noget på, dette er analogt til definitioner. Denne teori kan dermed betragtes som et system af definition, dog et specielt et. Måske kaldes det bedre en referenceramme.

For det første, så bør ens verdenssyn være konsistent med al fakta, hvis man har et syn på sagen som er inkonsistent med fakta, så er det begrundelse for at vælge dette syn på sagen.

For det andet, så er teorien ganske simpel i nogle forstande. Den kan forklares i allerede kendte termer og introducerer ikke endnu flere (eller ikke mange flere) termer til en allerede forkludret filosofi.

For det tredje, så er der teoriens forklaringsevne. Jeg henviser til problemet i starten af teksten. Teorien gør ikke blot ens verdenssyn konsistent med fakta, men forklarer også hvor fejlen ligger. Den kohererer også godt med kendt data, såsom at man ikke kan snakke på tværs af sprog og at jo mere forskellige definitionerne af ordene er, jo sværere er kommunikation.

Konklusion

Jeg konkluderer, at teorien er plausibel. Dette er begrundet på konsistens med fakta, simpelhed og forklaringsevne. I denne korte artikel har jeg kort forklaret og udviklet teorien til et anvendelig niveau. Der er stadig meget mere der kan arbejdes på.