Jeg har lagt mærke til, at den mængde evidens der er nødvendig for at man er begrundet i en tro på at p, er anderledes fra den der er nødvendig for at man er begrundet i at tro på p som også indgår i en viden. Der er tale om en flertydighed af “S er begrundet i sin tro på at p”.

If. JTB+, så er der tre kendte nødvendige krav for at nogen ved noget: tro, begrundelse og sandhed. Men styrken af denne nødvendige begrundelse er ikke den samme styrke som det er nødvendigt, at have for at en tro er begrundet når man ikke taler om viden.

Jeg påstår, at forskellen mellem en vidende position og en begrundet tro position forsvinder i en relevant forstand, hvis der ikke er en forskel i den begrundelse der er nødvendig. Her er et eksempel.

Alle positive ateister der er begrundede i deres tro på, at gud ikke findes overholder de tre krav for at man har en viden: tro, begrundelse og sandhed. Men alligevel er de fleste af dem ikke enige i, at de ved det. Lad os antage, at de har ret. Også antageligt, så er det ikke fordi, at de ikke tror, at de har ret (alle tror, at de selv har ret) og ikke fordi, at de ikke tror på, at de selv tror på det. Således er der kun en mulighed tilbage (givet, at den fjerde og ukendte del af JTB+ ikke er relevant her, men kun for Gettier-problemet.): begrundelsen. Denne er således ikke overholdt. Men alligevel er de per definition begrundet i deres tro i vores tankeeksempel.

Derfor, den begrundelse der er nødvendig for viden er stærkere end den for begrundet tro. Det er et åbent spørgsmål hvor begrundet man skal være i sin tro før, at der er tale om “begrundet tro” og “viden”.