-
Sprogændringer: “”fejl”” eller “unormal”
Som jeg tidligere har været inde på, så er jeg modstander af at kalde kalde alle afvigelser fra det normale for fejl eller “fejl”. I bogen Nordens sprog med rødder og fødder som jeg linkede til tidligere finder man en tekstrubrik hvor det tydeligt kan ses, at det er uhensigtsmæssigt at bruge ordene “fejl”, “korrekt”…
-
Nordisk sproghistorie
Jeg sad og læste lidt sproghistorie om dansk, da jeg stødte på denne hjemmeside. Den er ganske interessant for dem som er til lingvistik eller bare godt vil vide mere om deres eget sprog (gælder også svensk og norsk for mine læsere fra Sverige og Norge). Som kilder til de informationer som er på siden…
-
Politiken “Sprognævn: Vil i fred, stumme h.”
Sprognævn: Vil i fred, stumme h. Selvom det er en aprilsnar, så er det værd at se nærmere på. Det er ikke fordi at der er noget galt med mange af de argumenter som gives i artiklen. Ved artiklen var der også en afstemning, og jeg er overrasket over resultatet. Jeg troede at en sådan…
-
Nogle tanker om stavemåder, korrekte og ukorrekte/forkerte, case study “aktionfilm”, “actionfilm”
Originalt skrevet som et svar til en person ved navn Thomas og min ven Jens Arhøj på Facebook. Gengivet her pga. relevancen for denne blog. Det er som et svar noget Thomas og Arhøj skrev, efter at jeg stavede det “aktionfilm” i stedet for “actionfilm”. Thomas Emil det hedder ikke aktionfilm. Et hurtigt opslag på…
-
Artikler – foran og bagved, fordele og bagdele
Nogle mennesker mener, at intet sprog er bedre end noget andet sprog (eller at intet naturligt sprog såsom dansk, engelsk, tysk etc. er bedre end noget andet). Det er en lidt pudsig position og jeg ved egentlig ikke hvorfor at nogle tror det. Jeg forestiller mig, at en sådan person også vil se på artikler…
-
“åndsvag” vs. “åndssvag”
For dem der er i tvivl, så er det ekstra S der if. Politikens Nudansk Ordbog (2005) og dansk sprognævn. Men hvis man ser på hvad folk faktisk skriver, så er der frit valg for if. Google er forskellen i brug stort set ikke eksisterende, link og link. Jeg vil i fremtiden bruge den korte…
-
Politiken, Danskerne holder igen med engelske ord
Læs artiklen. Interessant. Jeg troede ellers at dansk var ved at blive overtaget af engelsk, men det skyldes måske de fagområder jeg bevæger jeg omkring. Det er stort set umuligt at snakke om computere uden at bruge engelske ord.
-
Sætningen ”Er du ked af det?”
”Du snakker meget” ”Er du ked af det?” Typisk er det tilfældet, at det er talesproget der er mest flertydigt eller oftest flertydigt, men her er det tilfældet, at det er skriftsproget der er flertydigt. Hvis man ligger trykket på ”ked”, så betyder det nemlig noget helt andet end hvis man ligger trykket på ”det”.…
-
Stavningsreform?
Se denne side. Hvis tingene virkelig står til som det skrives der, så er engelsk (og dansk) virkelig i værre forfatning end jeg troede. Pludselig får man helt ondt af indvandrerne som tvinges til at lære dansk!
-
Det danske alfabet og udtalen deraf
Når man siger alfabetet, så siger man alle bogstaverne i alfabetet i en bestemt rækkefølge. Når man siger en vokal, så udtales den blot som vokalen selv. Når man siger en konsonant, så bruger man en vokal til at gøre det med. Man kan ikke udtale konsonanter uden en vokal. (Bortset måske fra bogstavet s.)…