Kategori: Sprog

  • Dr.dk “Se listen over de nye danske ord”

    Link. Indlægget her er skrevet on the fly i WordPress. Der er mange gode ord på listen. Det ville være interessant at vide hvilke kriterier de anvender for hvornår et ord skal med på listen? Man bør også huske på, at det ikke er så specielt vigtigt om en eller anden autoritet accepterer ens stavemådevalg,…

  • Evidentielle irrelevante udsagn, eller hvad?

    Forestil dig at nogen forsøger at overbevise dig om et eller andet. Efter at personen har præsenteret sine argumenter er du stadig i tvivl og tror ikke på personen. I sådanne situationer er det normalt ytre udsagn som ”tro mig” og ”stol på mig”. Men den kløgtige læser ved allerede at de er irrelevante. Sådanne…

  • Forskellen på "1." og "første" på dansk

    De betragtes nogle gange som synonyme. Især i skolen. Oplæser man fx: 1., 2., 3. Så læser man det ”første, anden, tredje”. Hvis “første” (eller “først”) og “1.” er synonymt så kan man kunne bytte dem ud i sætninger uden den store effekt. Men det ser ikke ud til at man kan det. Fx ved…

  • Præpositioner og sammenligninger på dansk

    På Jylland og i Sjælland Lad os sige at man vil sammenligne antallet landbrug i Jylland med antallet af landbrug på Sjælland. Hvad er reglerne for hvornår man skal bruge ”i” og hvornår man skal bruge ”på”? Mig bekendt er der ingen regler der dækker alle tilfælde, men i dette tilfælde gætter jeg på, at…

  • Personlige pronomener på dansk, engelsk og tysk, og ”sin”

    Også kaldt for ”de personlige stedord” og ”de personlige pronominer”. ”Sin” Det ord har man ikke noget tilsvarende for på engelsk eller tysk. Hvad er konsekvenserne af dette? To ting. 1. Sproget er lettere at lære end hvis man også skulle lære om ”sin”. 2. Der forekommer visse flertydigheder hvis man anvender visse sætningskonstruktioner. Eksempel…

  • Engelsk og bogstaverne k, c og s

    Introduktion Mig og min kammerat, Mikkel Ahlburg, sad og snakkede, og da kom vi til at tale om ord på engelsk der starter med k og c, hhv. kaldt k-ord og c-ord. Denne snak udviklede sig til et mere omhyggeligt studie af det engelske sprog. Denne artikel er resultatet af dette fælles studie. Vi vidste…

  • Tal i det danske sprog, analyse og kritik

    “Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg beskrive, analysere og forklare hvordan man i det danske sprog udtaler tal. Derefter vil jeg i tredje afsnit perspektivere kort til det engelske sprogs talsystem. Til sidst vil jeg…

  • Skrivestil ved argumentation

    Argumentform For klarhedens skyld bør man altid skrive sine argumenter i Modus Ponens format. Betragt disse to argumenter: Argument A: 1. Hvis det er en bil, så er det et køretøj. [P→Q] 2. Det er en bil. [P] Ergo, 3. Det er et køretøj. [⊢Q] Argument B: 1′. Hvis det ikke er et køretøj, så…

  • Dårlig skrivestil med unødvendige ord

    Jeg vil bare lige gøre opmærksom på en dårlighed jeg nogle gange gør når jeg skriver. Først skriver jeg en sætning. Derefter opdager jeg at sætningen er flertydig eller uklar. Derfor skriver jeg i parentes hvad der præcis menes med sætningen. Men hvorfor ikke blot bytte den dårlige, oprindelige sætning med den bedre formulering i…

  • Unødvendige ord i dansk

    Der bruges massevis af ord i det danske sprog som er unødvendige. Her er to eksempler. I Politiken.dk’s artikel om Venstre og tørklæde i militæret kan det læses: “Venstre er uenig med sit eget støtteparti Dansk Folkeparti om religiøse tørklæder i hjemmeværnet.”[1] Jeg har markeret ordet der er unødvendigt. Det tilføjer ikke mere mening til…