-
Bør-er problemet
Tak til Adonael for ideen. Hume diskuterer problemet i bog III, del I, sektion I af hans A Treatise of Human Nature. “In every system of morality, which I have hitherto met with, I have always remark’d, that the author proceeds for some time in the ordinary ways of reasoning, and establishes the being of…
-
Objektiv psykologi?
Objektiv bliver typisk defineret til noget i retning af: not influenced by personal feelings, interpretations, or prejudice; based on facts; unbiased: an objective opinion. intent upon or dealing with things external to the mind rather than with thoughts or feelings, as a person or a book. being the object of perception or thought; belonging to…
-
Pålidelighedens paradoks
Man er kun pålidelig hvis man er ikke-skør. Det er muligt at jeg er skør. Ergo jeg er ikke nødvendigvis pålidelig. Hvis jeg er skør, så kan man ikke stole på mit ræsonnement. For at stole på ethvert ræsonnement der beviser at jeg ikke er skør, er jeg nødt til at antage at jeg ikke…
-
Hvor langt kan abduktionen tage os?
Abduktion ≡ slutning til bedste forklaring. Det er givet, at enten eksisterer et objekt eller også gør det ikke. Hvis vi laver en forklaring til et fænomen og denne forklaring ikke indeholder entitet E. Givet at denne forklaring er den bedste vi kender til. Har vi så givet grund til at tro, at E ikke…
-
Er der uendelig meget viden i verden?
Inspirationen til dette er er samtale med Karl Aage Kirkegaard. Vi diskuterede definitionen af viden, samt min ide om forskellige typer viden (filosofisk, videnskabelig) og tro (filosofisk, videnskabelig, religiøs). Vi nåede til et sted hvor KAK mente at der var uendelig meget viden i verden, mens at jeg mente at der ikke var. Lad os…
-
Viden og glemsomhedens inkompatibilitet?
Lad os lade som om, at jeg påstår at jeg ved alting. Min skeptiske kammerat, Arhøj, tror naturligvis ikke på mig, og spørger mig om hvad han tænker på nu. Jeg svarer, afvigende, at jeg har glemt det og har dermed bestået hans test – eller har jeg? Kan man godt vide noget, når man…
-
Hus-analogien
Jeg har tidligere brugt en analogi med et hus for at forklare hvordan en verdensbillede kan anses.1 Nederst i et hus ligger der nogle grundsten og nederst i et verdensbillede ligger der nogle aksiomer. Man kan sige, at grundstenene er fundamentet til huset og at uden disse ville huset falde. Det samme er tilfældet med…
-
Empirismens hovedproblem og metoden 2
En mere alvorlig indvending imod min metode til at læse empirismens hovedproblem, eller måske rettere kaldt empirisk epistemologis hovedproblem el. empirisk erkendelsesteoris hovedproblem. Indvendingen lyder således: Man kan bestride at viden eller sågar begrundet tro skal have en vis sandsynlighed for at være falsk. Man kunne snildt forestille sig, at der på et givet område…
-
Empirismens hovedproblem og metoden
Indledning …Ligger i at besvare følgende spørgsmål: Hvornår er en hypotese tilstrækkelig afprøvet til at det kan anses som viden? NB. Jeg opererer her med min alternative og kontroversielle definition af viden, som lyder ‘velbegrundet tro’.1 Man kunne måske indvende, at ovenstående ikke er empirismens største problem, at det største problem er at begrunde uden…
-
Om sandsynlig og materialisme
I min tidligere artikel om materialisme, nævnte jeg et empirisk argument for materialisme: Når man har observeret en stor del begivenheder, er der grund til at tro, at disse er repræsentative for helheden. Næsten alt vi har observeret indtil videre har været materielt, derfor er der grund til at tro, at alt er materielt.1 Vigtigt…