-
Om subjektiv begrundelse 2
I min tidligere artikel omtalte jeg, at visse ting (alle, ultimativt) ikke er objektivt begrundelige, da de hviler på præmisser som kun kan ‘begrundes’ subjektivt, eller slet ikke. En af disse ting er moral, som jeg forestiller mig, ligesom erkendelsesteori, bygger på nogle grundsætninger eller aksiomer hvorved alle andre moralske udsagn kan udledes. Sådanne etiske…
-
Om 'u-' og 'a-'
Hvis man slår op i normalsprogs-ordbogen, så skelner den ikke mellem ‘a-‘ og ‘u-‘. Heller ikke etymologien kan hjælpe en med det græske ‘a-‘, som kan betyde både en mangel af en ting eller det modsatte af denne ting. Det er især problematisk i forbindelse med definitioner og ordbetydninger. Jeg foreslår, at man benytter ‘a-‘,…
-
Om kultur
Kultur er en slags sæt af holdninger som man enten kan vælge at acceptere eller ignorere. Enhver kultur indeholder nogle regler for hvad man gør eller bør gøre samt hvad man ikke gør eller bør gøre. Dette er især markant omkring områder som sex, og ens holdning til sex. Jeg var i dag på tur…
-
Om Kant's Pligtetik's begrundelse
Jeg læser for nyligt i Kant’s Grundlæggelse af moralens metafysik og opdagede til min forundring en temmelig åbenlys selvmodsigelse. Det var min forundring fordi, at han ellers siges at være en af verdens absolut største tænkere, og det virker mærkeligt, at en sådan skulle lave en åbenlys logisk fejl i et anerkendt værk. Kant’s selvmodsigelse…
-
Determinisme og etik
En gængs opfattelse af etik En meget gængs opfattelse er, at etik kræver at der er tale om et valg, før at det giver mening. Man ville ikke kunne holde en person ansvar i et deterministisk univers, da denne person ikke kan siges, at være årsagen til sin egen opførsel. En typisk analogi er med…
-
Hvorfor man ikke bør bruge normalsproget
Af Emil Kirkegaard Hvorfor filosoferer man? Det gør man fordi, at man gerne vil opnå viden, filosofi betyder da også kærlighed til viden.1 Et stort problem ved at opnå ny viden, er at man ikke når sit mål og kun opnår falsk viden. Hvorledes kan man da undgå, at lave fejl? Normalsproget er ikke skabt…
-
Om teismens rolle i filosofien
Af Emil Kirkegaard Det virker for mig at se, som at teismens rolle i den seriøse filosofi er ikke-eksisterende. Teisme virker mere som et samlet bogeksempel for forkert logik – et sted hvor man kan kan finde næsten alle former for fejlslutninger og dermed lære af deres fejl, for derefter at komme videre…
-
Om rationalitet
Af Emil Kirkegaard Under diskussion af evidentialismen, er det blevet mig klart, at der findes to forskellige former for rationalitet. En slags rationalitet er den, som der bliver diskuteret i min tidligere artikel om evidentialismen. En anden slags rationalitet er forbundet med en motiv. Hvis jeg fx ønsker ikke at dø, så ville det være…
-
Tre argumenter for Materialisme
Af Emil Kirkegaard Indledning og klargøring Der findes ret få argumenter for materialisme, taget i betragtning af dets position i filosofien. Jeg er bekendt med tre. Men først må jeg hellere gøre klart hvad jeg mener med materialisme og dualisme. Jeg taler om substans materialisme og dualisme, frem for fx egenskabs dualisme. Med andre ord,…