-
Skrivemåde og fortolkning
Bør man blive ved med at skrive på en normal måde som dog lider af visse klarhedsproblemer, eller bør man formulere sig på en unormal måde som dog er klarere hvis man har lært den at kende? Jeg vælger stort set altid den sidste mulighed, men nogle mener at det er fint nok at blive…
-
Tal i det danske sprog, analyse og kritik
“Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg beskrive, analysere og forklare hvordan man i det danske sprog udtaler tal. Derefter vil jeg i tredje afsnit perspektivere kort til det engelske sprogs talsystem. Til sidst vil jeg…
-
Farlig flertydighed i sproget mht. implikationer
Jeg har opdaget en farlig flertydighed i sproget mht. implikationer. Betragt disse to sætninger: S1. P implicerer ikke-Q. [P →¬Q] S2. P implicerer ikke Q. [¬(P →Q)] Disse er meget forskellige. Det kan ses på deres forskellighed i sandhedstabellen: P Q ¬Q P→¬Q P →Q ¬(P→Q) T T F F T F T F T…
-
Konvergent tanke: Sprogets elendighed mht. mangel og negationer
W. V. Quine and J. S. Ullian, The Web of Belief, pp. 12-13: ”It is important to distinguish between disbelief and nonbelief–between believing a sentence false and merely not believing it true. Disbelief is a case of belief; to believe a sentence false is to believe the negation of the sentence true. We disbelieve that…
-
Skrivestil ved argumentation
Argumentform For klarhedens skyld bør man altid skrive sine argumenter i Modus Ponens format. Betragt disse to argumenter: Argument A: 1. Hvis det er en bil, så er det et køretøj. [P→Q] 2. Det er en bil. [P] Ergo, 3. Det er et køretøj. [⊢Q] Argument B: 1′. Hvis det ikke er et køretøj, så…
-
Velgørenhedsprincippet og ufuldstændig argumentation
Velgørenhedsprincippet er at man altid bør vælge den bedste tolkning af et udsagn. Dette anvendes for at undgå at angribe stråmænd. Nogle mennesker angriber bevidst den dårligste version af en udtalelse. Dette er dårlig argumentationsskik. Ufuldstændig argumentation er når at hele argumentet, dvs. alle præmisser og konklusionen ikke er skrevet eller udtalt. Næsten al argumentation…
-
Sprogets princip om det stærkeste udsagn, "Ny Teknologi", Georg Gearløs
Når jeg spiser så læser jeg typisk Anders And blade. Ikke pga. deres spændende historier (De eneste der er værd at læse, næsten, historiemæssigt er dem der er skrevet af Don Rosa.) men pga. at jeg ligeså godt kan udnytte tiden til at læse et eller andet. Dog tager det ikke lang tid nok at…
-
Logisk 'og' og grammatisk 'og'
Hvad? Der ser ud til at være mindst to forskellige funktioner af ‘og’. Jeg har hidtil ikke kunne finde på et eksempel på dette, men jeg stødte på et engelsk et i forbindelse med mine studier af ræsonnering:1 1. So, it should satisfy a principle called distribution: if a formula p follows defeasibly from both…
-
Typisk
En dansk sproganalyse. Typetal ≡ Det/de tal i en talmængde/sæt af tal der er repræsenteret/forekommer flest gange. Min tolkning af ‘typisk’ er inspireret af ovenstående definition af ‘typetal’ og af etymologien. Hvad betyder det, at noget er typisk? Det betyder forskellige ting alt efter kontekst. En betydning er denne: 1. betydning. Det er karakteristisk for…
-
Mere Anders And filosofi
Tænk at det ville have filosofisk udfald, at læse en Anders And historie mens man er på toilettet… Er der noget galt med det ovenstående? Måske. Jeg prøvede at spørge en ikke-filosof person der tilfældigvis var tæt på mig–min mor. Hun synes ikke, at der var noget problem. Men der er et problem! Anders siger…