-
Kommentarer til ”Internalism Defended”
Den version af artiklen “Internalism Defended” som jeg vil kommentere lidt på er fra deres bog Evidentialism (2004) p. 53-80. Forfatterne (Earl Conee og Richard Feldman) kommentarer i en fodnote på side 56 at: It has become standard to distinguish between an existing belief (or other attitude) being justified and a person being justified in…
-
Sprog eller tankefejl
Hvis man diskuterer en påstået grund til at tro på p, og finder at grunden er dårlig, så konkluderer man ofte at der ingen grund er til at tro på p, men Det er en non-sequitur. Man kan kun konkludere at det man diskuterede ikke giver grund til at tro på p.
-
Om begrundede subjektive holdninger
Givet evidentialisme i en generel form. Kan subjektive holdninger begrundes? Hvad er en subjektiv holdning? Subjektiv defineres som sinds-uafhængigt. Men alle holdninger er i et sind og kan ikke være udenfor et sind. Med den forståelse, så er alle holdninger subjektive. Men det er ikke det man normalt mener med en subjektiv holdning. Måske menes…
-
Entiteter og egenskaber
Definer ‘entitet’ som noget eksisterende. Jeg vil lade ‘egenskab’ stå ikke-defineret hen her, men jeg mener hvad man normalt mener med det. Argument #1 Nødvendigvis, hvis en entitet e findes uden egenskaber, så ville entitet e have en egenskab af at ingen egenskaber have. Dette er selvmodsigende og umuligt. Derfor har alt en egenskab. Argument…
-
Flertydigt ord – betyde
Denne fatale flertydighed findes både på dansk og på engelsk. Lad mig illustrere med eksempler. Dansk 1. “At tolke betyder at oversætte mundtlig tale fra ét sprog til et andet if. nudansk ordbog 2005” 2. “Bare fordi at det er sådan, betyder det ikke, at du skal afsted!” I tilfælde (1) betyder (no pun intended)…
-
Spørgsmål
“Hvad er et spørgsmål?” Der er er noget sjovt ved den sætning er der ikke? Den er selv et eksempel på det der spørges om. Læg mærke til det, for spørgsmål spørger jo efter noget–et svar. Det påstås alt for ofte i pædagogikbøger at der ikke findes ‘dumme spørgsmål’, men hvad med disse eksempler? Er…
-
Løgne – del 2
Min intension er at finde og formulere en etisk lovmæssighed for hvornår man bør lyve. Den kan fx have formen: L: Man bør lyve når u(lyve) > u(ikke lyve) Det er vigtigt, at den indeholder et bør udsagn. Jeg ønsker at finde en lovmæssighed af to grunde: Jeg elsker viden. Jeg har en intension om…
-
Løgne – del 1
Jeg vil kort beskrive hvad løgn bruges til og hvordan man bør bruge løgnen hvis man ikke ønsker at blive opdaget i at lyve. En løgn, at lyve. At lyve kan defineres på to måder: At fortælle en falskhed med intensionen om at mislede den anden. At fortælle noget man tror er falsk med intentionen…
-
Bevisbyrder
Jeg har skrevet og derfor tænkt over bevisbyrden på det sidste. Men hvad er bevisbyrden? Lad os først starte med at skelne mellem to slags bevisbyrder. Den pragmatiske bevisbyrde Det siges, at i praksis ligger bevisbyrden på den som ønsker at overtale. ‘ligger’ er naturligvis en metafor som betyder at personen som ønsker at overtale…
-
Metode og logisk mulighed
Jeg har tidligere diskuteret dette kort, se her.1 Hvis noget er logisk muligt, så betyder det, at det ikke indeholder nogen selvmodsigelser. Eksempelvis er eksistensen af en triomni gud logisk mulig, hvis det ikke medfører en selvmodsigelse at den eksisterer. Det jeg har i sinde at diskutere i denne artikel er hvilken metode vi kan…