-
Teknologi og en etisk teori
Kan hentes i .pdf her. Det er noget mere praktisk mht. opsætning. Graferne kan hentes her. I en teknologihistorietime under emnet teknologietik, diskuterede vi om teknologi er per se rigtigt, forkert eller neutralt på en etisk skala. Min lærer og min kammerat tog neutralist positionen, i.e. at teknologi er neutralt. Jeg havde tidligere foreslået en…
-
Hus-analogien
Jeg har tidligere brugt en analogi med et hus for at forklare hvordan en verdensbillede kan anses.1 Nederst i et hus ligger der nogle grundsten og nederst i et verdensbillede ligger der nogle aksiomer. Man kan sige, at grundstenene er fundamentet til huset og at uden disse ville huset falde. Det samme er tilfældet med…
-
Om definitionen af fysisk 2
Jeg skrev tidligere, at jeg følte, at der var noget galt med den definition af fysisk der lyder: Alt hvad der studeres i fysik. Men jeg kunne ikke umiddelbart sige hvad der helt præcist var galt. Men hvis vi spoler tiden tilbage, så var det nogle andre ting man studerede i fysik, betyder det så,…
-
Religiøs arrogance
Egentlig er jeg selv en arrogant person, men jeg mener, at jeg har noget at have det i. I modsætning til denne besked, som jeg lige modtog på Arto: Jeg tror dog på at du er et godt menneske der bare har lidt svært ved at finde vej… Vi kan hjælpe dig med at finde…
-
Om vurderinger af personer
Jeg vil lige gøre op med en, tilsyneladende udbredt, tendens til at tænke i absolutter, samt at forklare hvordan jeg og muligvis også andre ubevidst, vurderer personer. Først tæller man alle de gode ting som denne person giver en sammen. (man kan også starte med de negative ting, det og andre ligegyldigheder afhænger om man…
-
Om religiøse holdningers betydning
En lille bemærkning jeg har gjort mig angående religiøse holdninger og deres betydning for vedkommende, er, at der synes at være en omvendt proportionel sammenhæng mellem deres niveau af begrundelse og deres vigtighed for personen. Dette er ‘sjovt’ i en eller anden underlig forstand, fordi at i alle andre sammenhænge har holdningen som man finder…
-
Empirismens hovedproblem og metoden 2
En mere alvorlig indvending imod min metode til at læse empirismens hovedproblem, eller måske rettere kaldt empirisk epistemologis hovedproblem el. empirisk erkendelsesteoris hovedproblem. Indvendingen lyder således: Man kan bestride at viden eller sågar begrundet tro skal have en vis sandsynlighed for at være falsk. Man kunne snildt forestille sig, at der på et givet område…
-
Det sjove ved kontingent og nødvendig
Med kontingent mener jeg den danske version af det engelske ‘contingent’. Og med ‘nødvendig’ mener jeg den danske version af det engelske ‘necessary’. Necessary er defineret som noget der er aktualiseret i alle mulige verdener. Mens at kontingente ting ikke behøver at være det. Med aktualiseret mener jeg, at konceptet refererer til et virkeligt eksisterende…
-
Sjov + videnskab = sjovskab?
Som næste led i min ‘kamp’ mod det subjektive, præsenterer jeg nu Emil’s videnskab til beregning af et objekts sjovhedsværdi. Et givet objekt har en sjovhedsværdi ifht. en given person. Lad S være sjovhedsværdien. Antag at sjovhed kan måles på en skala fra 1-10. Hvis en given person A vurderer et givet objekt til 9…
-
Empirismens hovedproblem og metoden
Indledning …Ligger i at besvare følgende spørgsmål: Hvornår er en hypotese tilstrækkelig afprøvet til at det kan anses som viden? NB. Jeg opererer her med min alternative og kontroversielle definition af viden, som lyder ‘velbegrundet tro’.1 Man kunne måske indvende, at ovenstående ikke er empirismens største problem, at det største problem er at begrunde uden…